top of page

Det tilbyder jeg

sådan kan vi arbejde sammen

For at skabe den forandring, du ønsker i dit liv, kan vi arbejde sammen på forskellige måder. Du kan læse mere om mulighederne nedenfor.

Psykolog til børn unge og voksne - Psykolog Celia Faliu.heic

"Find vejen tilbage til det liv, du ønsker at leve".

hvid Lily

Tres tusinde tanker

"De tres tusinde tanker, jeg havde i går,

Hvor bliver de af, når de sådan forgår?

De fleste forsvinder; med ét er de væk

Mens andre, jeg føler, står skrevet i blæk

Men fælles for alle, jeg roligt kan sige,

de er i naturen aldeles flygtige".

- Celia Faliu, Tankeliv

Individuel terapi

få svar på spørgsmål om  individuel terapi i sorø

Hvor møder jeg op?

Når du møder op i min klinik på Østergade 8b st. th. i Sorø, bliver du budt velkommen i lyse og hjemlige omgivelser. Her kan du tage en kop kaffe, lægge en brik i venteværelsets puslespil eller bare sætte dig til rette, inden jeg henter dig til vores samtale.

Hvad indebærer et terapiforløb?

Et terapiforløb vil altid være tilpasset dig og dine behov. 

 

I første samtale taler vi om din aktuelle situation og det, du ønsker at få ud af terapien. Sammen sætter vi et klart mål for forløbet, så vi begge ved, hvad vi arbejder hen imod.

I de første sessioner undersøger vi de tanke- og handlemønstre, der fastholder dig i mistrivsel. Vi ser på, hvordan du hidtil har håndteret dine udfordringer, og hvad effekten har været. Dette giver os et overblik og en retning for at arbejde med at bryde de mønstre, der står i vejen for din livskvalitet.

Herefter bliver forløbet typisk mere konkret og erfaringsbaseret. Gennem samtale, brug af metaforer samt konkrete øvelser vil vi sammen undersøge:

  • Hvordan du selv kan styre den tid og energi, du bruger på dine tanker.

  • Hvordan du kan forholde dig mere afslappet til negative tanker og følelser.

  • Hvordan du bliver bedre i stand til at vurdere, hvilke tanker, du skal handle på og hvilke, du ikke vil investere tid i.
     

Hen imod slutningen af forløbet laver vi en plan for, hvordan du fremadrettet kan holde fast i din nye viden, så du efter endt forløb bliver i stand til selv at mestre fremtidige udfordringer.

Hvor mange samtaler skal jeg have?

Det varierer, hvor mange samtaler, man har brug for - nogle forløb er korte, mens andre er længere. Du er ikke bundet til et bestemt antal samtaler, når du starter et forløb. Det er vigtigt, at du oplever, at terapien flytter dig, og det har jeg stor opmærksomhed på. Flere faktorer kan have indflydelse på terapiens effekt, og dette er vi løbende i dialog om.

Tilbyder foredrag - Psykolog Celia Faliu i Sorø.heic

"Terapi bygger på et tæt samarbejde mellem dig og mig".

Får jeg hjemmeopgaver?

Vellykket terapi bygger på et tæt samarbejde mellem dig og mig. Derfor laver vi igennem hele forløbet tilpassede hjemmeopgaver til dig. På den måde sikrer vi, at du får omsat din viden fra sessionerne i din hverdag, øvet nye vaner og får de erfaringer, du skal bruge for at nå dit mål og skabe forandring i dit liv.

Hvide blomster

Fremtid, fortid, nutid

"Besøger jeg min indre verden

Kan jeg fortabes i min færden

Jeg ser min fremtid, som en gåde

Styret af min fortids tråde

Rigtigt og forkert forsvinder

Indtil mit ”nu” igen jeg finder"

- Celia Faliu, Tankeliv

Fleksibel løsning

Online terapi er en fleksibel løsning for dig, der har en travl hverdag og gerne vil prioritere dit mentale helbred. Det kan også være en god løsning, hvis du bor i en anden by eller ikke har mulighed for at møde fysisk i Sorø.

Onlineterapi gør det muligt for dig at deltage i samtaler hjemmefra, fra arbejdet eller et andet sted i landet. Du behøver blot en stabil internetforbindelse og et uforstyrret rum at sidde i. For at få fuldt udbytte af sessionen anbefaler jeg, at du sikrer dig, at din browser har adgang til kamera og mikrofon.

Hvordan foregår online terapi?

Jeg benytter platformen Whereby, som er et krypteret program til onlinesamtaler.  Jeg sender dig et link forinden sessionen, som du blot skal klikke på. Herefter skal du godkende kamera og mikrofon og klikke “bank på” for at melde din ankomst. Ved vores aftalte tid lukker jeg dig ind i vores online terapirum, og vores samtale er i gang.

Er et online forløb ligeså godt?

Et online forløb indeholder de samme elementer som et individuelt forløb i Sorø. Undersøgelser viser, at onlineterapi har samme effekt som fysiske sessioner. Der kan være få tilfælde, hvor jeg anbefaler fysiske sessioner frem for online, men ellers er det min erfaring, at det er et spørgsmål om din præference.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt online terapi er det rigtige for dig, er du velkommen til at kontakte mig for at drøfte det.

FAGLIG SUPERVISION

inspiration, sparring og styrket kompetence

Er du fagperson, der arbejder med mennesker, og ønsker du sparring, nye perspektiver eller inspiration i din praksis?

 

Jeg tilbyder supervision, der styrker din faglighed og giver dig konkrete redskaber til dit terapeutiske arbejde.

Supervisionen er baseret på principperne fra den metakognitive terapi men tilpasses altid dine ønsker og behov – uanset om du arbejder som psykolog på vej mod autorisation, eller om du ønsker at udvikle din tilgang til klientarbejde.

Jeg tilbyder individuel supervision, for et fokus tilpasset dine specifikke behov, eller gruppesupervision, hvor der er plads til fælles refleksion og læring. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor du kan udforske din praksis, få afklaring og opdage nye muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hvis metakognitiv supervision lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en dialog om dine behov og ønsker.

Tilbyder supervision til professionelle - Psykolog Celia Faliu.heic
vanddråber

Et fokus tilpasset dine behov

Foredrag & Temadage

foredrag og tilpasset indhold til din virksomheds temadage eller gå-hjem-møder

​Er I nysgerrige på den metakognitive metode og mental sundhed på din arbejdsplads eller i din forening?

​​Jeg tilbyder foredrag og temadage, der giver en overordnet introduktion til principperne bag metakognitiv terapi. Med en blanding af teori, cases og erfaringsøvelser, får I indsigt i, hvordan vi kan reducere overtænkning, genvinde kontrol over bekymring og skabe bedre balance i hverdagen. 

​​

Oplægget kan eksempelvis rette sig mod temaer som mental trivsel hos børn og unge eller balancen mellem arbejde og fritid, men indholdet og formatet tilpasses altid jeres behov og ønsker.

​​​

Mit mål er at skabe en tryg og engagerende atmosfære, hvor deltagerne føler sig mødt og går fra vores tid sammen med nye indsigter. ​

​​

Kontakt mig for en snak om, hvordan vi kan skabe det helt rigtige oplæg til jer.

"Mit mål er at skabe en tryg og engagerende atmosfære, hvor deltagerne går fra vores tid sammen med nye indsigter.

Psykolog Celia Faliu

A: Østergade 8B, st. th. | 4180 Sorø

T: +(45) 40 50 08 02
E: mail@celiafaliu.dk

CVR: 41225521

©2024 Psykolog Celia Faliu

All rights reserved

bottom of page